fbpx

Økonomisk Frihed

Økonomisk frihed

– kan betyde noget helt forskelligt for dig og mig.

Økonomisk frihed handler ikke om at leve som Joakim Von And, så du behøver ikke at bygge en pengetank i baghaven, du kan bade i. Du behøver heller ikke at gå rundt og vrisse af alle, fordi du skal spare nok op til badevandet.

Det tror jeg ikke gør dig lykkeligere – heller ikke at sidde og kigge på at nu har du 20 millioner stående på din bankkonto.

 

Jeg vil påstå, at langt de fleste af os ikke ønsker os penge – bare for at have dem. Du kan ikke ringe til din millionærkonto, hvis du føler dig ensom eller bare vil snakke.

Penge er et redskab

Vi ønsker os penge, fordi de er et redskab til at få det vi virkelig ønsker os.

Så som accept, fællesskab, tilfredsstillelse af vores kreativitet, følelsen af at gøre en forskel, bekvemmelighed, lykke, god nattesøvn, kærlighed, fred i sindet og luksus.

Men du kan hurtigt ødelægge din gode nattesøvn, skabe ballade i kærligheden, eller få følelsen af ikke at være accepteret, hvis du ikke har styr på dine penge og økonomi.

Du kan hurtigt komme til at føle dig udenfor, hvis snakken falder på økonomi. Der er mange meninger, holdninger og gode råd til penge og økonomi. Og det kan være svært at finde rundt i, især hvis det heller ikke er din yndlingsinteresse.

 

Du skal finde din egen vej til økonomisk frihed.

Hvordan gør du så det?

Jeg ville ønske at jeg kunne ordinere en pille til dig, så du kunne sætte et hak ud for økonomisk frihed og haste videre.

Den pille findes desværre ikke – øv.

Jeg kan derimod tilbyde dig at komme med på online forløbet ”Få en stærk økonomi”. Kurset henvender til sig til alle der har en privatøkonomi, og til dig som gerne vil have mere ud af de penge du tjener. Læs mere her.

 

10 punkter til økonomisk frihed:

Min erfaring er at jo mere du tjener, jo mere bruger du. En lønforhøjelse kan hurtigt blive omsat i et større hus, bedre bil og dyrere tøj og rejser.

Hvordan forvalter du din lønforhøjelse?

Disse trin kan du bruge i den rækkefølge du ønsker. Du kan også vælge nogle ud og koble andre på senere. Der er ikke så meget nyt i dette, og du ved det sikkert godt. Men vi har en tendens til at glemme det i perioder hvor vi ikke holder fokus på vores penge.

 

  1. Brug mindre end du tjener (en klassiker), hver måned.
  2. Vær bevidst om dine købemønstre, og ændr dem så de gavner dig i stedet for at modarbejde dig.
  3. Ryd op i de historier du har omkring penge, (historierne er ofte nogle du har samlet op i barndommen og passer sikkert ikke til det liv du lever, eller ønsker at leve i dag)
  4. Øg dine indtægter. Hvis du ikke synes din løn harmonerer med den værdi du giver væk, så bed om mere i løn. Er du selvstændig, så sæt priserne op.
  5. Spar en del af din bruttoløn op hver måned, det kan være 10%.
  6. Invester din opsparing i f.eks aktier.
  7. Styrk din selvtillid omkring penge. Sørg for at lære en masse om penge og økonomi, meld dig til et kursus, læs bøger eller læs aviser.
  8. Tænk langsigtet når du tænker på din økonomi.
  9. Læg ikke alle æggene i én kurv – find flere indtægtskilder.
  10. Lav dig en plan, så du altid ved hvad du skal.

 

En proces

Det at få økonomisk frihed – er ikke noget quick-fix, det er en løbende proces. For at du skal få succes med din proces, så sørg for at det bliver sjovt og hyggeligt at håndtere dine penge. Det lægger jeg meget vægt på i mit online forløb ”Få en stærk økonomi”. Du skal sørge for at det giver dig glæde at tage dig godt af dine penge. I modul 6 får du en masse tips og tricks til hvordan du kan gøre det.

Jeg møder ofte kunder der synes at det er svært og uoverskueligt at skulle i gang med at håndtere penge på en god og fornuftig måde. Det kan også lyde kedeligt og lidt skræmmende, der kan jo falde skeletter ud af skabene.

Men egentlig er det mere skræmmende ikke at vide om der er penge til at betale regningerne med.

Tag beslutningen: Nu vil jeg have min udgave af økonomisk frihed.

 

Sådan kommer du i gang!

Du tager et punkt ad gangen. Er der nogle af punkterne du allerede har helt styr på, så vælger du et punkt du ikke har benyttet dig af endnu.

Vær ikke bange for at bede om hjælp, men vælg dine hjælpere med omhu. Vælg nogle som har en faglig baggrund – og som ikke skal tjene penge på om du vælger det ene lån eller det andet.

Du skal bare tage et skridt ad gangen, når du først har taget beslutningen, er det bare at klø på.

 

Du kan jo heller ikke spise en hel elefant på én gang.

 

Mange hilsner

 

 

 

 

 

Jette Martine Beck

Coach og Mentor speciale penge og økonomi, Iværksætter, Regnskabskonsulent


Mere læsestof:

Online forløbet ”Få en stærk økonomi

9 tidspunkter du skal tjekke din pension på

Giver du din økonomi opmærksomhed nok?

Følg mig på Instagram


Jette Martine Beck

Coach og Mentor speciale Penge og Økonomi, Iværksætter, Regnskabskonsulent

Få flere penge på kontoen NU!

Kom med og bliv klogere på, hvordan du

med enkle og få ændringer, bliver i stand

til at få flere penge på kontoen

i din virksomhed NU! (0 kr.)


Du får her de bedste metoder

Den viden, du får her bruges dagligt i

mellemstore og store virksomheder og

tro mig det virker.


Du får det hele i 8 nemme lektioner

Du får adgang til min viden og bedste råd i

8 små nemme lektioner og 1 worksheet


Du får adgang til hele kurset med det samme for 0 kr.

Du til melder dig samtidig Nyhedsmail , du kan nemt afmelde dig igen