fbpx

Bogholder eller Revisor?

Hvem skal du vælge til at lave din bogføring og dit regnskab?

Jeg har oplevet at mange selvstændige ikke kender forskel på en bogholder og en revisor. Det er forståeligt nok, da de ofte beskæftiger sig med de samme opgaver. Der er dog forskel på en bogholder og en revisor, der er også forskel på en registreret revisor og autoriseret revisor.

I dette blogindlæg vil jeg beskrive forskellen for dig – og derved gøre det nemmere for dig at træffe din beslutning om hvem du vil benytte dig af, eller om du selv vil tage dig af det hele.

Det er nødvendigt for enhver virksomhed at føre regnskab, dels for at du har styr på økonomien så den ikke løber løbsk, og dels fordi lovgivningen dikterer det. Den du vælger til at styre regnskabet og økonomien i din virksomhed, har en meget vigtig funktion for din virksomhed. Du skal derfor træffe dit valg med omhu.

Og selv om du vælger at få en til at styre dit bogholderi og regnskab, skal du selv tage ansvaret for økonomien i din virksomhed. Det gør du nemmest ved at tage dette online “Regnskabskursus for Selvstændige”, så du kan få den viden du har brug for, for at kunne tjekke om dit regnskab er korrekt.    Du kan se det igen og igen når du har tid og når du har brug for at få genopfrisket.

Eller du kan lære det hele på dette live-kursus “Forstå dit regnskab”

Alle virksomheder har brug for at føre regnskab uanset om de har omsætning eller ej. Det er meget vigtigt at du får bogført alle aktiviteter nøje og korrekt, så de kan dokumenteres overfor myndighederne.

 

Hvad er en bogholder?

En bogholder står for at opsamle data – bogføre – til udarbejdelse af regnskaber.

Kært barn har mange navne, ofte bliver bogholdere også benævnt som økonomaassistent, revisor, regnskabsansvarlig, økonomimedarbejder. regnskabsassistent og regnskabskonsulent – sidstnævnte fordi en bogholder kan være lige så god til at rådgive, som en konsulent kan.

Der er ingen af ovennævnte titler der er beskyttede – det vil sige at alle kan kalde sig bogholder eller revisor.

 

Hvad laver bogholderen?

Inden selve bogføringen ligger der en forberedelse af bogføringsmaterialet. Efter bogføringen ligger der en stor opgave i at afstemme blandt andet debitorer, kreditorer og banker.

Bogholderen kan sørge for betalinger af faktura eller forberedelse hertil. Mange virksomhedsejere godkender selv selve betalingerne i banken, det vil jeg klart anbefale. Det giver virksomhedsejeren en fornemmelse af hvad der skal betales og til hvem.

Har du kunder hvor det kniber med at få dine penge hjem, så bed din bogholder om at lave en rykkerprocedure. Din bogholder kan opsætte rykkerproceduren i økonomisystemet.

Bogholderen laver momsafregninger og indberetninger til skat. Ønsker du selv at lave dine indberetninger aftaler du dette med din bogholder. Det er der en del virksomhedsejere der selv gør.

Har du har ansatte i din virksomhed, kan du få din bogholder til at lave lønnen. Bogholderen sørger også for at selve lønnen og de øvrige lønposter som skyldig ATP, skyldige feriepenge, A-skat, AM-bidrag og pension er afstemt til skat.

Til årsregnskabet sørger bogholderen for at alt er afstemt så det kan blive sendt videre til en revisor til revidering.

Du kan også få hjælp til budgetter og månedsregnskaber.

Selve bogføring af bilag er kun en del af bogholderens opgave.

 

Hvad er en Registreret revisor?

Titlen som registreret revisor er en beskyttet titel. Det vil sige at det kun er revisorer med en speciel uddannelse der må bruge denne titel.

En revisors medlemskab af en forening er din sikkerhed for revisorens uddannelsmæssige baggrund.

Hvem må kalde sig registreret revisor?

En der har taget en af følgende uddannelser som Erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse (HA), Erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD) eller en kandidatuddannelse i økonomi (cand. Oecon eller cand. Polit.) og bagefter har arbejdet mindst 3 år hos en registreret eller statsautoriseret revisor.

Uddannelsen til registreret revisor lukker ned i 2019. Registrerede revisorer vil langsomt forsvinde inden for de næste 40-50 år.

En registreret revisor kan være dig behjælpelig med stort set alt der har med økonomi af gøre.

Opgaverne kan være: udarbejdelse af budgetter, møde med pengeinstitut, udarbejdelse af periodebalancer, udarbejdelse af årsregnskaber, udarbejdelse af selvangivelser, forhandlinger med SKAT, revision af dit regnskab.

En revisor kan hjælpe dig med at optimere dit regnskab og give anvisninger på hvordan du kan få bedre resultater i din virksomhed. En revisors fornemste opgave er at sørge for at du får mest muligt ud af din virksomhed.

Der er en tendens til at registrerede revisorer mest reviderer for små og mellemstore virksomheder.

 

Hvad er statsautoriserede revisorer?

Statsautoriserede revisorer er en beskyttet titel.

At blive statsautoriseret revisor er en lang og krævende uddannelse. Efter at have bestået en kandidatgrad og har optjent mindst 3 års relevant erhvervserfaring hos et godkendt revisionskontor, skal de bestå en revisoreksamen.

Statsautoriserede revisorer laver nogenlunde det samme som registrede revisorer. De arbejder oftere med de største virksomheder.

En statsautoriseret revisor må i modsætning til registreret revisor, udføre revision på regnskaber på de børsnoterede selskaber og får i mange tilfælde højere løn end de andre revisorer.

 

Hvad skal du vælge?

Mit bedste bud er at det afhænger af hvor længe du har haft din virksomhed, og hvor stor den er.

Er du soloselvstændig kan du nøjes med en god bogholder til at lave dit regnskab.

Har du en lidt større virksomhed med flere ansatte kan det være en ide at have en dygtig bogholder til at stå for den daglige bogføring. Her skal du måske overveje om du vil benytte dig af en registreret revisor til at tage sig af dit årsregnskab og selvangivelse.

 

Sparringspartner

Du kan også vælge en anden løsning. Uanset om du har en bogholder til at lave dit regnskab eller selv laver det, kan du have brug for input.

Har du brug for at forstå dit eget regnskab, kigget på din prissætning, hjælp til at lave budgetter, finde ud af hvordan du kan indrette din virksomhed så du opnår større indtjening? Så er jeg klar til at hjælpe dig, jeg har hjulpet mere end 60 virksomheder med de her ting, og hjælper også meget gerne dig. Coach og mentorforløb her

Du er altid velkommen til at ringe til mig, hvis du har brug for at vide mere.

Husk at bogføring og regnskab er altid dit ansvar 100%.

 

Uanset hvem du vælger til at lave din bogføring og dit regnskab, skal du selv tjekke op på om dit regnskab er korrekt hver måned. For at gøre det nemt for dig at lære det, har jeg lavet et “Regnskabskursus for selvstændige”, hvor du kommer igennem hvad et regnskab består af, hvordan du enkelt og nemt kan tjekke om dit regnskab er lavet korrekt, hvad du kan stille af krav til din bogholder og revisor, hvad de kan trække fra i din virksomhed, cases med de værste faldgrupper og hvordan du som selvstændig passer godt på dig selv. Få et større overskud og undgå at blive snydt.

Er du ikke til onlinekurser kan du være med på næste live-kursus “Forstå dit regnskab”. 

Bundlinjen i dit regnskab har stor indflydelse på hvor mange penge du kan trække ud til din privatøkonomi.

 

Mange hilsner

 

 

Jette Martine Beck

Coach og Mentor speciale penge og økonomi, Iværksætter, Regnskabskonsulent

 


Mere læsestof:

Følg mig på Facebook og Instagram – jeg kommer med masser af info om økonomi og regnskab

Online Regnskabskursus for selvstændige

Livekurser Forstå dit regnskab

Sidder du inde med et spørgsmål om dit regnskab eller økonomi, noget du ikke helt forstår – så skriv til mig her 


 

Jette Martine Beck

Coach og Mentor speciale Penge og Økonomi, Iværksætter, Regnskabskonsulent

Få flere penge på kontoen NU!

Kom med og bliv klogere på, hvordan du

med enkle og få ændringer, bliver i stand

til at få flere penge på kontoen

i din virksomhed NU! (0 kr.)


Du får her de bedste metoder

Den viden, du får her bruges dagligt i

mellemstore og store virksomheder og

tro mig det virker.


Du får det hele i 8 nemme lektioner

Du får adgang til min viden og bedste råd i

8 små nemme lektioner og 1 worksheet


Du får adgang til hele kurset med det samme for 0 kr.

Du til melder dig samtidig Nyhedsmail , du kan nemt afmelde dig igen